Leslie Kean interviewet på Fox News

Forfatter og journalist Leslie Kean redegør i dette Fox News indslag for pentagons hemmelige ufo-projekt: Advanced Aerospace Threat Identification Program (AATIP). Projektet, som kostede 22 mio. dollars, blev lanceret af senator Harry Reid, og havde til formål at undersøge uforklarlige militærobservationer af ufoer i årene 2007-2012. Leslie Kean er desuden medforfatter på den New York Times artikel, som først bragte historien d. 16. december 2017. Ufo-hændelsen ved Chicagos O´Hare lufthavn i 2006 bliver også drøftet i indslaget.

Se interview her

New York Times – ufo-program i Pentagon

The New York Times bragte d. 16. december historien om et ufo-program i Pentagon, som blev iværksat i 2007.

Det blev finansieret med 22 millioner USD i en 5-årig periode.

Bag programmet stod blandt andre den demokratiske senator Harry Reid. Leslie Kean er medforfatter til artiklen i The New York Times. Læs artiklen her

Se interview her

Nyt ufo-initiativ i USA: To the Stars Academy

Rockstjernen Tom DeLonge, tidligere medlem af gruppen Blink 182, og hans samarbejdspartnere afslørede d. 11. oktober 2017 det længe ventede ufo-initiativ ’To The Stars Academy’. Delonge styrer projektet sammen med tidligere ansatte hos CIA, DOD (Department Of Defense), NASA og Lockheed Martin, og det forventes, at de sammen skal arbejde med forskning, udvikling af rumteknologi samt underholdning og formidling.

Se video her

Robert Bigelow: Jorden får besøg fra rummet

Den amerikanske milliardær Robert Bigelow optrådte på "60 Minutes" i maj 2017.

Her nævnte han blandt andet, at han er overbevist om, at jorden får besøg fra universet.

Bigelow er også kendt for sit samarbejde med NASA og sit projekt med at sende folk i rummet. Klik her og se indslaget.

Bigelow nævner den ikke-jordiske tilstedeværelse ved ca. 6:10.

Åbenhed i Chile

Myndighederne i Chile har offentliggjort en ufo-sag, som har været studeret i et par år. Observationen, som blev foretaget fra en militærhelikopter, er endnu ikke opklaret. Chile demonstrerer hermed igen, at det er et af de lande i verden, som er mest åbne med hensyn til ufo-fænomenet. Læs den undersøgende journalist Leslie Keans artikel i The Huffington Post og se video optaget med infrarødt kamera.

Hillary Clinton taler om ufoer i Jimmy Kimmel talkshow

Hillary Clinton er igen blevet spurgt om ufoer. Denne gang var det på Jimmy Kimmels talkshow. Hun synes, ligesom sin kampagneleder John Podesta, at USA bør offentliggøre ufo-dokumenter. Clinton benyttede termen UAP (Unidentified Aerial Phenomena) istedet for UFO. Hun har sandsynligvis læst Leslie Keans bog, som John Podesta har skrevet forordet til. Se indslaget nedenfor. På fotoet ses Hillary (1995) med den afdøde rigmand Laurance Rockefeller, som forsøgte at påvirke Clinton-administrationen mht. ufo-spørgsmålet i 1990'erne. Bogen, som Clinton bærer, er Paul Davis' bog: "Are we Alone?"

Hilary Clinton om ufoer

John Podesta opfordrede d. 29. september 2015 (på Twitter) skuespiller og forfatter Lena Dunham til at spørge den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton om rumvæsner. Han arbejder tæt sammen med Clinton i hendes kampagne til det kommende præsidentvalg og har desuden tidligere været stabschef for Bill Clinton samt været rådgiver for præsident Barack Obama.

Den tidligere førstedame Hillary Clinton har i slutningen af december besøgt den lille avis Conway Daily Sun i New Hampshire. I forbindelse med dette møde, har hun nævnt, at hun og John Podesta sammen vil undersøge sagen til bunds, hvad angår den amerikanske regerings viden om besøg fra rummet og ufo-emnet. Hun citeres for følgende udsagn i forbindelse med interviewet: ”Jeg tror, at vi muligvis allerede har oplevet dette (besøg fra rummet), vi ved det ikke med sikkerhed”.

Læs artikel af Daymond Steer i Conway Daily Sun.
Foto af Margaret McKenzie.

Borgerne får adgang til regeringens fortrolige studier i Tyskland

I Bundeswervaltungsgericht i Leipzig, Tysklands øverste domstol i administrative spørgsmål, er det d. 25. juni 2015 slået fast, at alle dokumenter fra statens videnskabelige tjeneste skal være offentligt tilgængelige for alle borgere. Det er en stor sejr for dem, der kæmper for et mere åbent samfund.

Den videnskabelige tjeneste i Tyskland udarbejder diverse videnskabelige undersøgelser på foranledning af medlemmer af regeringen. Et medlem af regeringen, Gitta Konnemann, blev for nogle år siden interesseret i ufo-fænomenet, og hun igangsatte derfor et studie af dette.

Sagsøgeren Frank Reitemeyer fra Berlin blev for 2 år siden opmærksom på ufo-undersøgelsen og søgte derfor om adgang til dokumenter fra studiet med hjælp fra den tyske udgave af ’Freedom of information act’. Han fik afslag ved første forsøg, og gik derfor videre til domstolene med sagen og fik medhold.

Exopolitik Tyskland interviewer Frank Reitemeyer her.